Privatlivspolitik

Senest opdateret 4. november 2026

Hvem vi er

Guestly leveres af Harder & Elkjær Solutions. Vi er dataansvarlige for værternes konti og for driften af appen. For de gæsteoplysninger, en vært selv lægger ind, er værten dataansvarlig, og Guestly er databehandler på værtens vegne. Har du spørgsmål om dine data, så skriv til oliver@hesolutions.dk.

Harder & Elkjær SolutionsEnkeltmandsvirksomhedCVR 46892364oliver@hesolutions.dk

Hvilke data vi gemmer

Værter og medværter (med konto): email, navn, telefonnummer (hvis du skriver det) og det, du lægger ind i dine events: gæsteliste, program, tjekliste, indkøb, budget med kvitteringer, leverandører, beskeder og banner.

Gæster: navn og – hvis du selv skriver det – telefon, email, allergier/kost og din +1. Desuden dit svar (kommer, måske, kommer ikke), tidspunktet for dit check-in og de billeder, du deler i albummet. Gæster har ingen konto: telefonen får en anonym adgang, som er knyttet til din kode.

Personale: navn, telefonnummer (valgfrit) og hvilke events du hjælper ved.

Position ved check-in: når værten kræver det, sammenlignes din position med eventets adresse i det øjeblik, du tjekker ind. Positionen gemmes ikke – kun at du er tjekket ind og hvornår.

Teknisk: log-ind-oplysninger, indstillinger, notifikationer i appen og fejl-logs uden personoplysninger. Når nogen svarer via hjemmesiden, gemmer vi en krypteret (hashet) udgave af IP-adressen i 30 dage for at stoppe misbrug – aldrig selve adressen.

Formål og retsgrundlag

Vi bruger data til at levere appen: så værten kan planlægge eventet, gæsterne kan svare og tjekke ind, og alle kan se program og fotos. Retsgrundlaget er aftalen om at bruge Guestly (GDPR art. 6, stk. 1, litra b) og vores legitime interesse i at drive en sikker tjeneste, fx at forhindre misbrug af koder (litra f). For gæsteoplysninger er det værten, der skal have et grundlag – typisk at gæsten selv har givet oplysningerne til eventet. Vi sælger ikke data og bruger dem ikke til reklamer.

Hvem kan se hvad

Dine oplysninger deles kun med værten og medværterne for det event, du er inviteret til. Personale ser kun navne, kost, +1 og check-in – ikke telefon eller email. Andre gæster ser kun navnene på dem, der kommer, og kun hvis værten har slået det til. Fotos i albummet kan ses af alle i eventet.

Databehandlere

  • Hosting og database: Lovable Cloud (bygget på Supabase) gemmer data, billeder og log-ind. Hjemmesiden og serverfunktionerne kører hos Cloudflare.
  • AI-forslag: når en vært beder om forslag, sendes kun eventtype, tidspunkt, varighed, antal gæster, budget, tema og eventets profil (fx mad og aktiviteter) og en eventuel S.U.-dato til vores AI-udbyder (Google). Aldrig navne, telefonnumre eller emails. De seneste forslag gemmes ved eventet, så værten kan se dem igen.
  • Email: log-ind- og bekræftelsesmails sendes via Lovable Cloud; invitationer til adgang sendes via Resend.
  • SMS: når en vært sender en invitation eller påmindelse som SMS, behandler GatewayAPI (EU) gæstens telefonnummer og beskedteksten for at levere den.
  • SMS: når en vært sender en invitation som SMS, sendes den fra værtens egen telefon. Guestly bruger ingen SMS-tjeneste.

Databehandlerne må kun bruge data til at levere deres del af tjenesten.

Hvor længe vi gemmer data

  • Gæstelister, telefonnumre og fotos slettes automatisk 12 måneder efter eventets slutdato. Værten kan se datoen under Gæster.
  • Anonyme gæste- og personaleadgange uden aktivitet i 90 dage slettes.
  • Log over kodeforsøg og svar via hjemmesiden slettes efter 30 dage.
  • Værtens konto gemmes, til den slettes. Sletter en vært et event, slettes alle data for eventet med det samme.
  • Backups slettes automatisk efter kort tid.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt, berigtigelse og sletning af dine data – og til begrænsning, dataportabilitet og indsigelse. I appen under Indstillinger kan du rette dine oplysninger, hente alt med Download mine data og slette alt med Slet min konto. Du kan også skrive til oliver@hesolutions.dk.

Er du utilfreds med, hvordan dine data behandles, kan du klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby).

Cookies og lokal lagring

Guestly bruger kun den lokale lagring, der er nødvendig for, at appen virker: at du forbliver logget ind (eller inde med din kode), dit valg af lyst/mørkt tema og sprog, og om du har set invitationens animation. Vi bruger ingen sporing, reklame- eller analysecookies – derfor er der intet samtykke-banner.

Kontakt

Harder & Elkjær SolutionsEnkeltmandsvirksomhedCVR 46892364oliver@hesolutions.dk